søndag den 10. september 2017

Boganmeldelse - Det ender med os


Af: Colleen Hoover
Forlag: Lovebooks
Sidetal: 409
Original sprog: Engelsk "It Ends With Us"

REKLAME:
Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Lovebooks, men alle meninger er selvfølgelig mine egne!

---

Og så er jeg færdig med at grine. Jeg sidder nede på gulvet med hånden presset ind mod min ene øjenkrog. 
I løbet af ét sekund kom Ryles arm flyvende ud af det blå og hamrede ind i mig, så jeg fløj baglæns. Der var kraft nok bag til, at jeg blev slået ud af balance. 
(Citat s. 203)

---


"Det ender med os" handler om Lily. Lily elsker blomster og planter, men det er ikke det hun er kendt for. Derimod er hun kendt for at have haft sex med en hjemløs, og derfor er hun flyttet fra sin hjemby. Hun har også holdt en helt uforglemmelig begravelsestale for sin far, og det er på et tag i Boston, efter begravelsen, at hun møder Ryle. Ryle er neurokirurg og dygtig til sit job. Lily falder pladask for ham og de to er så lykkelige og glade for hinanden. Langsomt går der skår i glæden, da Lily opdager en side af Ryle som minder lidt for meget, om den hun kendte fra sin far. Samtidig dukker Lilys gamle kærlighed, Atlas op, og gør kun tingene endnu mere komplicerede. Skal Lily blive i forholdet og frygte for sit liv, eller skal hun vælge sin gamle kærlighed?

---

Det tog mig simpelthen så langt tid, at komme i gang med denne her bog. Jeg havde forventet en rimelig almindelig kærlighedshistorie. Jeg troede den ville være let at læse, og hurtig at komme igennem. Den var hurtig at komme igennem, men den var bestemt ikke let at læse. Sikke en omgang! Men jeg elskede det! Jeg elskede hovedpersonen, Lily. Hun er en skøn karakter og hendes kærlighed til planter er simpelthen så fin en detajle. Derimod hadede jeg Ryle. Sikke en slesk nar. Den kærlighed de to har til hinanden, er på en eller anden måde, alt for meget. Det bliver simpelthen klamt og ikke smukt. Det gør dog kun historien bedre, og jeg heppede på Atlas igennem hele historien. Jeg vil ikke spoile for meget, men jeg er glad for slutningen! Bogen var super spændende, og på et splitsekund kom der det vildeste plottwist, og den havde jeg sgu ikke set komme. Det var meget forfriskende, selvom det var frygteligt. Den var alt andet end jeg havde forventet, og jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg ikke kom hurtigere i gang med den, for jeg elsker de andre Colleen Hoover-bøger. Det er lidt fjollet. Men ih, jeg er glad for at jeg fik den læst.

Sikke en historie! Sikke et twist! Colleen Hoover har gjort det igen. Denne bog kan jeg virkelig anbefale og især til dem som elsker en god kærlighedshistorie, men som er lidt træt af de traditionelle kærlighedshistorier. Denne bog skal læses! Og så er den så, så smuk.













Ingen kommentarer:

Send en kommentar