lørdag den 1. juli 2017

Miniferie til Malmø - Koni og koni på tur




Fra torsdag til lørdag sidst i juni, tog Julie og jeg til Malmø på en lille miniferie, for at få lidt hyggetid for os selv, men også for at se lidt nyt end bare Valby og vores lille lejlighed. Vi tog toget, og heldigvis tog det ikke mere end en time, før vi var fremme. Det er altså bare rigtigt smart, at man kan tage toget fra Hovedbanen direkte til Malmø. Vi var fremme ved 15:00-tiden og checkede derefter ind på Hotelgarden, som var et fint hotel lige i midten af byen. Jeg fik desværre ikke taget noget billede af vores hotelværelse, men det var både fint og hyggeligt.










Vi fik taget lidt stemningsbilleder fra byen, og der var simpelthen så fint og hyggeligt. Selvom det regnede konstant, var det virkelig et skønt sted og vi nød at kigge på alle de fine springvand og flotte bygninger. Jeg var desværre småsløj med feber på hele turen, så det var ikke meget vi nåede at gå rundt i de fine gader, men lidt har også ret! Vi spiste på hotellet, da det var det eneste jeg kunne overskue og Julie var så sød at gå ud i byen og hente mad til os, når feberen tog lidt over. 

Jeg fik dog købt denne lækre toilettaske med flamingoer på, som jeg virkelig, virkelig elsker!

Da vi kom frem til hotellet om torsdagen, startede vi med at skåle i lunken hvidvin i bittesmå glas. Det var bare så hyggeligt og lidt romantisk.

Jeg forelskede mig totalt i jordbærsodavand, som man ikke rigtigt ser i Danmark. Det er virkelig, virkelig lækkert, selvom det absolut intet har med jordbær at gøre.


Morgenmaden var så god! Der var alt det man kunne få lyst til og mere til. Jeg spiste masser af røræg, pølser og bacon imens Julie mere er til det søde om morgenen. Her ses Julies tallerken, da jeg aldrig fik et billede af min egen (jeg er sulten om morgenen og glemmer den slags!)


Her til sidst får I lige et billede af en træt Luna, på vej hjem med toget fra Malmø. Vi skulle først være ude fra hotellet ved 11:00-tiden, men tog et tidligt tog i stedet for at vente. Så var der heller ikke mange med toget, og det var skønt! Turen gik som den skulle, og nu sidder jeg i lejligheden igen. 

Det har været en fantastisk miniferie, selvom vejret ikke helt var med os. Og vi havde nok forestillet os at vi skulle bruge mere tid på at sidde på gaden og spise is, end vi egentlig gjorde. Julie er så god til at tage sig af mig, og hun passede så godt på mig i går, da det eneste jeg kunne, var at sove med en våd klud på panden. Nu håber jeg min feber forsvinder, og så glæder jeg mig til vores næste rejse sammen!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar