mandag den 31. oktober 2016

Kaffekatten #4 - Anmelderbøger (Eller... Anderkendelse hos forlagene!)


Det er efterhånden ved at være noget tid siden der har været nyt fra Kaffekatten, men nu fik vi det endelig gjort! I dag er emnet "Anmelderbøger" men det gik nok mere over i alt muligt andet, og især at man hurtigt kommer til at føle sig overset i bogbloggerland. Kaffekatten er som altid mig og Julie fra Julie The Book Cat, som trækker et emne og snakker om det, imens vi optager det. Derefter skriver jeg det ind, og så er det klar til at I kan læse det. 
Jeg vil gerne undskylde på forhånd for, at jeg lyder lidt som en sur kælling i denne her samtale, det var ikke meningen. Jeg tror bare det betyder mere for mig, end jeg egentlig vidste.

J = Julie
L = Luna

J: Temaet er anmelderbøger… (lang pause) Hvad tænkte du da vi trak det her tema?

L: Jo men altså, jeg tænkte faktisk… altså det har vi jo faktisk snakket om før, det der med at det altid er de samme som får alle anmelderbøgerne… Jeg ved ikke om det er det vi skal komme ind på, eller om det er for strengt?

J: Det er det ikke. Det synes jeg ikke det er. Jeg tænkte også på…. Sådan noget… det ved jeg ikke.

L: Fordi jeg har det sådan, at jeg synes altid eller næsten altid at det er de samme som får alle de fede anmelderbøger, alle de fede arrangementer, alle invitationerne til Bogforum og til krimimesser og alle de der ting. Det er altid de samme.

J: Jeg vil gerne lige påpege at det ikke handler om dem, fordi dem som får det, har helt klart gjort sig fortjent til det, det er slet ikke det.

L: Helt sikkert. Og de er pisse dygtige. Alle bogbloggere er pisse dygtige jo. Det er slet ikke det.

J: Bare så det ikke bliver sådan et…

L: Nej, det er ikke for at pege fingre.

J: Jo, men af dem som sender det.

L: Ja, det er vildt fesent at det aldrig skifter, så de blogs som er lidt mindre får en del af det også. Altså jeg synes bare det er vildt surt at det altid er den og den og den som er inviteret til alle arrangementerne og som får alle de fede anmelderbøger fra alle de store forlag.

J: Jeg kan godt se fra forlagets side, at det er klart at det kan betale sig for dem at give gratis bøger eller invitere til arrangementer… til de større blogs, fordi det får de, som forlag mest ud af.

L: Ja, men det er sjovt fordi umiddelbart så tænker jeg at de blogs eller bogblogs som får flest anmelderbøger, de har ikke mange flere følgere end jeg har. Eller det tænker jeg i hvert fald umiddelbart ikke. Fordi hele det her bogbloggermiljø, det er bare ikke særligt stort.

J: Nej det er rigtigt nok…

L: Altså nu skal jeg ikke kunne sige det, for jeg ved ikke hvor mange læsere de andre har, men jeg har fandeme ikke særligt mange. Og jeg har blogget i hvad… over et år. Halvandet år.

J: Hvis man ikke kigger på antal følgere men på pr. sidevisninger, så svarer det til… altså jeg har snart blogget i et år, og jeg er ikke særligt aktiv. Jeg udgiver ikke regelmæssigt., og jeg har hvad det svarer til ca. 10 visninger pr. dag.

L: (griner) ja, men det er jo det, ikke? Altså fordi sådan nogle… når man går ind og kigger på youtubere fx, hvor mange visninger de har. Hvor mange der har liket og den slags. Det er virkelig vildt. Altså hvis jeg er heldig så får jeg måske 77 likes på Instagram for et billede.

J: Jeg tror aldrig jeg har været oppe på over 50. For det første tror jeg at denne her snak skal have en anden overskrift. Anmelderbøger var nok ikke det jeg havde tænkt med det her… og for det andet så tror jeg at… så tror jeg at… Åh den skulle tages med tang. Problemet… eller ikke problemet men udfordringen er at dem der læser bogblogs er også tit dem der skriver bogblogs. Ellers er det min mor eller en eller anden, der lige har været inde og give et like.

L: Jeg tænker også sådan umiddelbart… mine veninder de sidder da ikke og læser min blog, det gider de da overhovedet ikke. Ikke engang min bedste veninde. Hun ville kede sig ihjel. Man har virkelig et snævert publikum… hedder det det?

J: Præcis, du vil jo aldrig opnå sådan noget som youtuberne… men de snakker jo også om alt muligt.

L: Ja, men det er sjovt for fx beauty, sådan noget som makeup og den slags… det er jo virkelig stort i forhold til bøger.

J: Ja, men stort set alle går op i makeup… det er løgn. Men virkelig mange går med makeup. Det er svært, for jeg er virkelig dårlig til at debattere, men det kunne være en debat. Ikke som går ud over dem som får tingene, for jeg synes virkelig de fortjener det, At de gør et godt stykke arbejde. De tager pænere billeder end mig….

L: Jamen præcis, og der er virkelig nogle hvor man tænker… de er pisse nederen at jeg sidder med anmelderbøger fra de små, mærkelige forlag, og så er der dem som altid får fra Gyldendal og alle de fede, ikke?

J: Men de har også blogget i flere år.

L: Ja, det har de. Og de tager klart bedre billeder end jeg gør, og har bedre kamera og bedre udstyr. Så det er jo klart at deres blog er federe. Og derfor er der sikkert også flere læsere.

J: Men det er rigtigt, man føler sig sådan lidt… forfordelt.

L: Jeg har det bare sådan, lige med anmeldereksemplarer, der føler jeg mig virkelig uden for fællesskabet. Fordi jeg synes altså ikke at jeg får noget særligt.

J: Nu skal det her ikke være en… namedropping eller forlagsshaming, men der er forlag hvor man tænker, I er rigtigt glade når jeg skriver til jer og selvfølgelig må du få den bog til anmeldelse, og så kigger man på de andre som får surprisepakker. Det her skal ikke handle om gratis ting fordi det er mere anderkendelsen.

L: Ja, man er jo fuldstændigt ligeglad med om det er gratis ting.

J: Man føler bare lidt sådan, de har været superglade for ens anmeldelse men at man ikke bliver værdsat.

L: Og så får alle de andre, eller det føles i hvert fald sådan… de får lækre bogpakker og overraskelsespakker og har bunker af alle mulige pakker de har fået imens de ikke har været hjemme.

J: Jeg forstår godt at jeg ikke får det, for jeg har simpelthen ikke tiden til at gøre så meget ud af det. Jeg prøver nu, også ved at stille spørgsmål til folk om hvad de gerne vil læse.

L: Jeg synes det er svært, for jeg blogger i hvert fald 3-4 gange om ugen, nogle gange lidt mere, nogle gange lidt mindre og jeg synes faktisk at bloggen er blevet rigtigt god, og det jeg skriver er spændende. Mine billeder er måske ikke de mest spændende i hele verden, men de er da blevet bedre.

J: Prøver vi med denne her snak, at starte en debat?

L: Ja, det kan godt være…

J: Så handler den nok mere om anderkendelsen hos forlagene… end anmelderbøger. Det kan være det overskriften skal være.

L: Det kan godt være, men nu var overskriften altså anmelderbøger…

J: Og det var så det her den satte i gang hos os.

L: Jeg ved det ikke. Man kan jo sidde og brokke sig ligeså tosset man vil, men i sidste ende så får vi jo også rigtigt meget. Altså vi har jo fordoblet vores indhold på vores bogreol, inden for det halvandet år hvor jeg har blogget.

J: Og jeg har endnu ikke oplevet et forlag som har været negativ hvis jeg har skrevet til dem omkring en anmelderbog. Jeg laver noget fødselsdagshalløj på min blog, og alle dem jeg har snakket med, har været så søde.

L: Det er helt sindssygt. Altså sidste gang jeg lavede fødselsdagskonkurrence, der havde jeg skrevet til omkring 14 forlag, fordi jeg tænkte at jeg nok ville få svar fra 1 eller 2 forlag. Og så fik jeg så svar fra alle 14 forlag, så det blev den længste og mest komplicerede konkurrence i hele verden.

J: Du brugte faktisk rigtigt mange penge på porto.

L: Jeg brugte virkelig mange penge på porto. Det gik hen og blev rigtigt dyrt.

J: Jeg har begrænset mig. Forlagene ER rigtigt søde, men sommetider føler man sig bare… altså alle de bloggere jeg følger, de er jo ret gode med ord, men forfordelt er ikke noget positivt. Forfordelt er negativt og man føler sig sommetider forfordelt fordi man er en mindre blogger. Hvordan skal jeg nogensinde udvide mit…

L: (afbryder totalt Julie) Ja, og bare fordi at de har blogget et år mere end mig, så betyder det ikke at jeg er dårligere. Sådan har jeg det virkelig. Jeg synes der er rigtigt mange… der sidder måske 10-20 bloggere som altid får alting og som altid bliver inviteret til alting, og det synes jeg er mega unfair.

J: Men det er ikke noget bloggerne skal have høvl for. De skal bare være glade, for de fortjener det. Men jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvad tænker I? Synes I der er nogle bloggere som sidder på guldægget eller hvad fanden man nu siger… Jeg er ikke så god til ordsprog. Eller synes I det er fair nok fordelt? Er det bare os der er nogle…

L: Sure røvhuller? Sure mokker!
  

Samtalen slutter ret brat, for vi har sat et ur så det ikke blev for langt. Dette er faktisk kun 10 minutters samtale, det blev stadigvæk ret langt. Vi håber I vil snakke med på dette emne, og fortælle hvad i synes om det. Skriv endelig en kommentar! 

Næste gang skal vi snakke om: UNGDOMSBØGER!

Vi ses på Kaffekatten.

Luna og Julie



5 kommentarer:

  1. Sikke et interessant indlæg. :)
    Jeg går sammen med en anden, og overvejer om vi skal starte en bogblog. Vi har begge haft tanken, men går stadig med en masse "uhhh tør vi?". Nemlig fordi alle de bogbloggere vi følger er så gode! Jeg har da også tænkt, "nej hvor er hun og hun heldig. Nu har de igen fået en pakke." Som I snakker om, jeg kan også se et lidt af mønster, når det kommer til de bøger I får. At have en blog, der er velbesøgt er klart et stort plus, og jeg tror lidt det er det forlagene kigger på. Og det med at folk liker eller skriver en kommentar, det udløser bare en eller anden form for anerkendelse og glæde. Jeg tror dog bare det er vigtigt at holde fast i, hvorfor man blogger. Gør man det for andres skyd eller sin egen? For hvis man går død i det, så skal man måske overveje en eller flere ændringer. :)

    SvarSlet
  2. Interessant indlæg og gode tanker. Nu har jeg blogget en del år efterhånden og det er først indenfor de sidste to år at jeg er begyndt at få fra bøger fra forskellige forlag. Nogle sender selv bøger indenfor de kategorier jeg normalt læser, ellers skriver jeg gerne selv til forlagene og beder om en bog. Jeg forklarer at jeg blogger og at jeg godt kunne tænke mig at læse den her bog og at jeg selvfølgelig kvitterer med en anmeldelse på bloggen - de fleste forlag siger ja (jubii!). Jeg bliver ikke inviteret til en hel masse arrangementer, måske fordi jeg bor hvor jeg bor - lidt langt fra alting, eller også fordi jeg ikke er "vigtig" nok. Det irriterer mig ikke, men jeg kan godt forstå jeres synspunkt med at det altid er de samme der er afsted. Jeg ved ikke hvordan forlagene "udvælger" dem de vil sende bøger til, og jeg følger mig priviligeret over at få fra de forlag jeg gør. Det jeg mener er, hvis I savner anmeldereksemplarer, så skriv til forlagene og spørg - det værste der kan ske, er at de ikke svarer eller siger nej!

    SvarSlet
  3. Jeg tænker, at det handler om at stå på tæer og samtidig acceptere, at man ikke er den bedste. Og hvis man oprigtigt er den bedste, så må man stille sig tilfreds med ikke nødvendigvis at være den mest populære. Det tager jo årevis at gøre sig professionel. Billeder, sprog, layout, stil, bogvalg, målgruppe, platform.
    Hvis man gør sit bedste, så bliver man opdaget. Det er jeg sikker på.
    Men vi må også spørge os selv, hvorfor blogger vi - for at få gratis bøger og oplevelser (som vi iø skal betale skat af), for at dele vores viden, for at gøre en forskel, for at lave vores egen portfolio?

    SvarSlet
  4. Jeg er meget enig i hvad der er blevet sagt her, for mange gange kan man godt sidde lidt med en fornemmelse/oplevelse af at det tit er de samme som får 'alle bøgerne og invitationerne' som I siger. Andre gange tænker jeg så også bare at det er fordi de ikke er bange for at spørge om det. Jeg ved at jeg i hvert fald ikke er den bedste til at spørge om anmeldereksemplarer, der er mange flere bøger jeg godt kunne tænke mig, men jeg får bare ikke altid spurgt om dem, selvom mange ret sikkert gerne siger ja til at anmelde for dem. :)

    SvarSlet
  5. Det kan godt være, I lyder en lille smule som nogle sure mokker (sagt i kærlighed), men jeg synes alligevel det er et godt indlæg, for som ny bogblogger (startede for under et år siden), er der mange af de bagvedliggende tanker og følelser, jeg godt kan genkende. Fx kan jeg godt føle, det er uretfærdigt at en blogger har mange læsere og adgang til mange anmeldereksemplarer, hvis jeg synes deres indhold (efter mine egne standarder) er ringere end mit. Dog har det overrasket mig meget siden jeg startede min blog og blev en del af bogbloggerverdenen, hvor nemt det faktisk er at få anmeldereksemplarer, og hvor meget tid, opmærksomhed og ressourcer forlagene investerer i os. Jeg har endnu kun ganske få gange (3 gange, tror jeg), henvendt mig til et forlag og bedt om et anmeldereksemplar, men jeg har endnu ikke fået et nej, og er meget overrasket over, hvor lidt "overtalelse" der faktisk skal til.
    Jeg er enig med de andre kommentarer: At blogge er noget, man fortrinsvis skal gøre for sin egen skyld, og det bør komme i anden række om man får gratis ting (hvilket jeg også fornemmer i indlægget, at du faktisk også selv mener). Men fordi tingene nu engang er som de er, kan vi ikke undgå ind imellem at få nogle af de tanker og følelser, du beskriver i indlægget (det kan jeg i hvert fald ikke). Derfor er det super vigtigt at vi bogbloggere får talt mere åbent om de her ting, sådan at de ikke ender med at vi kommer til at se hinanden som rivaler. Det ville være så ærgerligt, for jeg sætter virkelig stor pris på den villighed de mere erfarne bloggere har haft til at hjælpe mig og svare på alle mulige spørgsmål, jeg havde, da jeg startede min blog, og stadig har.

    SvarSlet