torsdag den 25. maj 2017

Boganmeldelse - Fortæl mig tre ting



Af: Julie Buxbaum
Forlag: Turbine
Sidetal: 358
Original sprog: Engelsk "Tell Me Three Things"

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, men alle meninger er selvfølgelig mine egne!

---

Mig: Tre ting: (1) Ikke for at skræmme dig væk, men jeg har superlange tæer. De er faktisk lidt uhyggelige. (2) Jeg skriver meget dårlige digte, når jeg har medlidenhed med mig selv. (3) Jeg hader tegneserier, selv dem for voksne.

SN: (1) min yndlingsdag er onsdag. Jeg beundrer dens midtimellemhed. (2) jeg vil vædde en hundredlap på, at dine tæer er rigtigt søde. (3) jeg havde en fase i niende, hvor jeg gik med sort neglelak. Jeps: jeg troede, jeg var SÅ COOL.

(Citat s. 173)

---

Jessie har mistet sin mor til kræft, og kun to år efter hendes død, flytter hendes far hende til L.A. hvor de skal bo sammen med hans nye kæreste og hendes søn. Hun føler sig meget udenfor. Ikke kun derhjemme, hvor hun føler sig som en gæst i det store hus, men også på skolen, hvor hun overhovedet ikke passer ind blandt alle de rige elever. Men pludselig begynder Jessie at få beskeder fra en som kalder sig Somebody/Nobody. Han vil hjælpe hende med at navigere rundt på skolen, så hun lettere kan passe ind. Der går da heller ikke langt tid, før hun får venner, og der er da også et par drenge som begynder at vise interesse for Jessie. Jessie er dog faldet pladask for SN men samtidig også lidt for Ethan, som er sær på den gode måde. Hvem er SN egentlig? Og kan man være forelsket i to på én gang?

---

Denne her bog overraskede mig virkelig. Jeg havde ikke forventet særligt meget, men var alligevel nysgerrig efter at læse den, efter at have læst bagsideteksten. Og hvor er jeg dog glad for at jeg fik den læst. Det er en fantastisk og sød kærlighedshistorie, som jeg virkelig kom til at elske. Jeg elskede beskederne mellem SN og Jessie. Det var både sjovt og sødt på samme tid, og jeg elsker sådan noget. Samtidig så elskede jeg hele mysteriet i hvem SN mon kunne være. Jeg havde det lidt på fornemmelsen, men var stadigvæk ikke sikkert. Det gjorde at jeg sad og ventede i spænding på de sidste sider.

"Fortæl mig tre ting" er helt igennem fantastisk. Du kommer ikke til at kede dig på noget tidspunkt! Jeg vil anbefale den til alle som elsker en god ungdomsbog, fuld af kærlighed og alt derimellem. Den er simpelthen bare så god! Jeg kan godt lide de forskellige emner som bliver berørt i historien. Det med at sørge, at føle sig udenfor, at være alene, nye bekendskaber, et mysterium og den store kærlighed. Sød, sjov og vidunderlig bog.







tirsdag den 23. maj 2017

Boganmeldelse - Er du okay, Matthias?


Af: Anika Eibe
Forlag: Tellerup
Sidetal: 196
Original sprog: Dansk

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, men alle meninger er selvfølgelig mine egne!

---

Jeg er bøsse.
Homoseksuel. Bæskubber. Bagdørsindianer. Bøssekarl. 
Jeg kunne blive ved, for der findes tusind øgenavne. 
Problemet var bare at jeg 1) ikke ønskede at afsløre min hemmelighed og 2) jeg havde faktisk slet ikke lyst til at være bøsse.
(Citat s. 10)

----

"Er du okay, Matthias?" handler om den 16-årige dreng Matthias, som er homoseksuel, men som slet, slet ikke har lyst til at være det. Han vil faktisk bare gerne være normal ligesom sine venner. Men han er jo desværre teenager og er fyldt med lyster, som han ikke kan kontrollere. Via et chatrum møder han den lidt ældre fyr Thomas, som han begynder at skrive med. Med ham får han udlevet nogle af de fantasier, som han altid har undertrykt. Det er dog stadigvæk ikke nemt at være Matthias, for hans far lider af PTSD og vil gå amok hvis han finder ud af, at Matthias er homoseksuel. Han hader nemlig bøsser. Langsomt forelsket Matthias sig i Thomas, men Thomas har en hemmelighed. En hemmelighed som kan ødelægge alting. Hvad skal der ske med deres forhold? Kommer de nogensinde til at møde hinanden? Og hvad vil der ske, hvis Matthias far finder ud af at han er homoseksuel?

---

Min første tanke var: Wow, der er mange beskrivelser af pikkemænd i denne her bog. Den går virkelig i detaljer! Det skræmte mig faktisk lidt væk, og jeg var nødt til at lægge bogen fra mig i et par dage, før jeg kunne tage mig sammen til at læse videre. Men jeg fortryder bestemt ikke at jeg læste videre, for den var virkelig god. Anika Eibe er virkelig god til at skrive, og jeg er sikker på at hun har ramt helt rigtigt, hvordan det er at være en seksuelt frustreret teenagedreng, som så oven i købet er homoseksuel. Det kan jeg jo ikke vide, da jeg selv er en lesbisk kvinde, men jeg har da også været teenager og frustreret engang. Bogen er super let at læse og den er virkelig, virkelig spændende. Hvad skal der dog ske med stakkels Matthias? Man kan godt fornemme at der er et eller andet med ham Thomas, og det synes jeg var mega spændende at læse om. Samtidig med problemerne derhjemme, samt problemerne med pigerne og vennerne. Samlet set er jeg virkelig imponeret, selvom jeg var skræmt i starten. 

Jeg er virkelig fan af denne her bog, og jeg synes den er ret fantastisk. Men de mange seksuelle beskrivelser trækker lidt ned. Det er lidt for voldsomt for sådan en lebbe som mig. Det var en skøn bog, og jeg kan virkelig anbefale den, på trods af alle de pikkemænd.

Et lille bonustip fra mig til jer: Hvis I kan lide "Er du okay. Matthias?" skulle I tage at læse "Nikolaj" - Bøsser, bumser og beskidte sokker af Mark Liebst. Den kommer nemlig ind på nogle af de samme emner!






torsdag den 18. maj 2017

Forlaget får ordet #2 - Forlaget Brændpunkt


Jeg har besluttet at lave noget helt nyt på bloggen! Jeg har nemlig skrevet til en masse forlag, og har spurgt dem om et par ting. Jeg synes nemlig at det er vigtigt at samarbejdet mellem forlagene og bogbloggerne, bliver ved med at være så fantastisk som det er. Derfor har jeg valgt at sætte fokus på lidt forskellige forlag. Små som store. Jeg håber I kan lide det.

I dag stiller jeg spørgsmål til Grete og Jørgen fra forlaget Brændpunkt.


1. Hvilket forlag arbejder du på? Fortæl gerne lidt om hvem du er!

Vi driver Forlaget Brændpunkt sammen, og har gjort det i to år nu. Vi er tvillinger og vi er 52 år gamle og har mange forskellige uddannelser og arbejdserfaringer tilsammen. I de sidste 10 år har vi skrevet romaner sammen, og for et par år siden fik vi så ideen at lave Forlaget Brændpunkt.

2. Hvordan er det at arbejde på et forlag?

Det er det sjoveste job, vi nogensinde har haft. Det er utroligt spændende at modtage manuskripter, og vi læser virkelig mange manuskripter. Det har faktisk overrasket os, hvor mange spændende mennesker og potentielle bøger der er derude. Det er meget få, vi kan tage ind, fordi vi kun er to i forlaget. Men når så vi har valgt et manuskript, går arbejdet med at gøre det til en bog i gang. Og det er også meget spændende. Samarbejdet med forfatteren er altid meget givende, og det er ikke kun forfatteren, der lærer noget, det gør vi også, hver gang. For hver person og hvert manuskript er forskelligt, og det synes vi er vigtigt at respektere. Herefter kommer samarbejdet med korrekturlæser, grafiker, trykkeri og distribution, presse og bogbloggere, som også er noget der føjer til en god hverdag som forlagsindehavere.
Det sjoveste er selvfølgelig, når bogen er færdig, og vi afventer responsen fra læsere, lektører, avisanmeldere og bogbloggere, men det er også nervepirrende.

3. Hvad er det egentlig for noget arbejde du laver på forlaget?

Jørgen er hovedansvarlig for alt digitalt arbejde på forlaget; Webside, Facebook, Twitter, e-bøger, presseudsendelser osv, osv. Grete er hovedansvarlig for det redaktionelle arbejde på forlaget. Men vi gør alle tingene sammen, så der altid er to par øjne på arbejdet.

4. Er du bogelsker eller er der en anden grund til, at du arbejder på et forlag?

Ja, vi er bogelskere. Men vi er også bare glade for ord, og ordets og billedets mange muligheder, og vi er ligeså store filmelskere. Der er så mange historier og fortællinger, som er vigtige at brede ud, og det synes vi er skønt at være med til.

5. Har du en yndlingsbog?

Vi har mange yndlingsbøger/forfattere, her et par eksempler:

Ned til hundene af Helle Helle

Neden under af Mikael Josephsen

Jeg nægter af Per Petterson

6. Hvordan er det at arbejde sammen med bogbloggere, og føler du at I får noget ud af det på forlaget?


Vi har valgt at samarbejde med bogbloggere, fordi vi synes, det er en god ide at udvide skaren af anmeldere til flere end de store aviser, hvor det er svært at få spalteplads. Og ja, generelt synes vi, vi får meget ud af samarbejdet, primært får vi forfattere, som er glade for anmeldelser af deres bøger, og det betyder selvfølgelig rigtig meget for os. Så mange tak for samarbejdet.

tirsdag den 16. maj 2017

Lidt om Luna #8 - Hjemmegående igen?



Ja, som overskriften siger, så går jeg altså hjemme igen. Det gik simpelthen ikke med uddannelsen. Først og fremmest kunne jeg mærke, at den ikke rigtigt var det jeg troede den ville være. Det var simpelthen ikke rigtigt noget for mig. Samtidig gjorde det mig helt vildt stresset, og det endte med at jeg vågnede om natten og græd, fordi jeg slet ikke kunne overskue det. Jeg ville så gerne være god til det hele, og lave opgaverne perfekt, og det gjorde mig så stresset at jeg slet ikke kunne holde det ud. Der var også fremlæggelser en gang om ugen, og jeg blev simpelthen så nervøs. Det er måske ikke til at se når man møder mig, men jeg bliver lynhurtigt vildt nervøs, og kan nærmest ikke få et ord ud. Samtidig ryster jeg både på hænderne og i kæberne, og det er bare så pinligt. Det skete hver gang jeg forsøgte at sige noget i timerne, og derfor var fremlæggelserne en kæmpe udfordring.

Det endte derfor med, at jeg blev enig med mig selv om at droppe uddannelsen i denne omgang. Jeg vil rigtigt gerne tage en uddannelse på et tidspunkt, men nu må vi se hvad der kommer til at ske. Jeg mangler lidt at finde min drøm, hvilket jeg tror jeg har skrevet om før. Jeg har ikke rigtigt en drøm, andet end at kunne leve af at skrive. Men da det er ret svært, må jeg have et eller andet at falde tilbage på også. Lige nu søger jeg jobs som en sindssyg. Jeg har virkelig ikke lyst til at gå hjemme igen. Det er simpelthen spild af tid. Så jeg søger alle slags jobs, hvor man ikke behøver en uddannelse. Primært butikker og supermarkeder. Jeg kan godt lide at stå bag kassen nemlig.

Jeg er egentlig overhovedet ikke ked af, at jeg er stoppet på uddannelsen. I stedet er jeg virkelig lettet og det er rart at få lidt ro på igen, selvom jeg har meget at se til i løbet af en dag. Det er nemlig sådan, at jeg er god til at holde mig selv i gang. Det finder man ud af at man er nødt til, når man har gået hjemme i mange år. Jeg har derfor altid et eller flere mål i løbet af dagen, som jeg forsøger at få gjort. Samtidig er jeg jo gået i gang med en livsstilsændring og et stort vægttab, som I kan læse mere om på min anden blog: Lunas lette liv. Men det gør altså, at der sker en hel del her hjemme, og jeg bruger ret meget tid på mad og motion, som er blevet en rigtig god hobby allerede.

Udover det, så går det rigtigt godt. Jeg er glad og elsker mit liv, selvom jeg er hjemmegående. Det gør mig ikke så meget lige nu, og jeg nyder hver eneste dag. Selvom jeg vågner klokken lort om morgenen, fordi jeg bare er så spændt på endnu en dag. Det er dog virkelig dejligt at det er sådan, og jeg håber det bliver ved på den måde. Det går stadig fantastisk med mig og Julie, og det tror jeg faktisk aldrig rigtigt ændrer sig. Vi holder sammen, og hun støtter mig 100 procent i min beslutning om at droppe skolen. Hun er bare den bedste!

Det var lidt om mig for denne gang. I plejer at være ret glade for de her indlæg, så sig endelig til hvis der er noget I vil vide!