tirsdag den 15. august 2017

Boganmeldelse - Brændt (Elements 2)



Af: Brittainy C. Cherry
Sidetal: 458 (på iPhone)
Forlag: Flamingo
Original sprog: engelsk (Through the Fire) 

REKLAME:
Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Flamingo, men alle meninger er selvfølgelig mine egne!

---
Vi sad under den brændende sol og blev brune.
Vi gik hver aften under de glitrende stjerner.
Jeg mødte min bedste ven i en kassekø i et supermarked.
Og mit liv blev aldrig det samme igen.
(Citat s. 14 på iPhone)

---

"Brændt" er anden bog i Elements-serien. Jeg har lavet en anmeldelse af den første bog, lige HER.
I "Brændt" møder vi Alyssa og Louie, som er allerbedste venner. Det har de været, siden de mødte hinanden i et supermarked, hvor Alyssa sad bag kassen. Langsomt finder de dog begge ud af, at forholdet er mere end venskab, hvilket er farligt for dem begge, da Louie ikke ligefrem er et af guds bedste børn. Han har det ikke nemt, med en mor som er narkoluder, og stofferne bruger han selv til at flygte fra virkeligheden. Der er dog et lille lys i hans liv: Alyssa. Kærligheden til hende, brænder og er ikke til at tæmme. Efter et biluheld, med Louie som hovedansvarlig for ulykken, flygter han fra byen og kommer først tilbage fem år senere, i forbindelse med sin brors bryllup. Kan han klare at se Alyssa? Kan hun klare at se ham? Er hun kommet videre? Er han? "Brændt" er historien om hvordan kærligheden altid sejrer, hvis man bare har viljen til at kæmpe for den.

---

Denne her bog var simpelthen så fin! Jeg elskede den. Fra start til slut! Hele historien med Lys og Lue, er bare fantastisk og jeg elsker hvordan deres kontraster, er med til at gøre dem så gode for hinanden. Åh, altså. Kærlighedshistorier som denne, kan simpelthen få mit hjerte til at gå i tusinde stykker, for så at samle det igen til sidst. Det er det bedste jeg ved. "Brændt" er virkelig, virkelig god og hvis du kan lide en fantastisk kærlighedsfortælling, så læs den! Du vil ikke fortryde det.
Der er rigtigt mange personligheder med i bogen, og jeg elsker Louies bror, og hans kæreste, som smadrer ting og køber nyt, når hun føler sig presset. Det er skønt med noget personlighed, og det skal jeg love for, de alle sammen har i denne bog. Bogen er super velskrevet og sproget er nemt og ligetil. Man kommer lynhurtigt igennem den, fordi der hele tiden sker noget nyt og spændende. En vigtig kærlighedshistorie, som er lidt anderledes end de fleste jeg har læst.

Jeg kan nærmest ikke få armene ned. Det kom totalt bag på mig, at jeg kom til at elske bogen så meget, men den er bare så fin. Jeg tør godt indrømme det: jeg knuselsker Lys og Lue!











torsdag den 3. august 2017

Min måned i bøger #22 - Juli


Juli sluttede ligeså hurtigt som den startede. Månederne forsvinder bare. Selvom jeg går hjemme, og aldrig har følt mig mere sølle end jeg gør lige for tiden, så går tiden vanvittigt hurtigt. Snart skal vi på ferie. En ferie jeg har glædet mig til siden april. Det er jo for sindssygt. 
I denne måned kom jeg jo lidt ind i en læseblokade, men jeg synes faktisk jeg kom meget godt igennem den. Det blev til 6 bøger! Og det synes jeg er helt, helt udmærket, nu hvor jeg har brugt det meste af tiden, på at arbejde på mine egne skriverier (og min egen elendighed)

Bøgerne i denne måned blev altså til:

Sjælevært - Af: Christina Bonde (Anmeldereksemplar fra Tellerup): *****
Annes nye liv - Af: Alyson Nöel (Anmeldereksemplar fra Alvilda) ****
Hvad vil du være, når du bliver stor? - Af: Christina Busk Marner og Marie J. Engelsvold (Anmeldereksemplar fra forlaget Fahrenheit): ****
Alt for tæt på - Af: Abbi Glines (Anmeldereksemplar fra Turbine forlaget): ***
Nazitøsen - Af: Anna-Lena Joners Larsson (Gave fra HarperCollinsNordic): ****
Angstens besættelse - Af: Thomas Alexander Jensen (Anmeldereksemplar fra forlaget Brændpunkt): ***

Jeg regner ikke med at få læst en masse i august, for Julie (konen) har to ugers ferie, og dem vil jeg nok gerne bruge på lidt andet end læsning. Men når vi skal i sommerhus, skal jeg nok medbringe en bog (eller ti...) Nu glæder jeg mig bare til en helt frisk måned, hvor tingene forhåbentligt går i den rigtige retning. 







tirsdag den 1. august 2017

Boganmeldelse - Hvad vil du være, når du bliver stor?



Af: Christina Busk Marner og Marie J. Engelsvold
Forlag: Forlaget Fahrenheit
Original sprog: Dansk

REKLAME:
Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Fahrenheit, men alle meninger er selvfølgelig mine egne!

---

Han er nemlig helt rundtosset.
Han ved slet ikke, hvad han vil være, når han bliver stor!
Så hver gang nogen spørger ham, svarer han noget nyt.

(Citat fra bogen)

---

"Hvad vil du være, når du bliver stor?" handler om Leo. Leo vokser og vokser og bliver ofte stillet spørgsmålet: "Hvad vil du være, når du bliver stor?" Problemet er bare, at Leo slet, slet ikke ved det. Han finder hele tiden på noget nyt, og kan overhovedet ikke bestemme sig. Men så en aften, har han en vigtig samtale med månen, og der finder han sit svar.

---

Jeg var faktisk lige ved at græde, da jeg læste denne her søde børnebog. Den er både sjov og rigtig fin på samme tid, og jeg synes den er virkelig vigtig. For er det vigtigste egentlig ikke bare at være sig selv? Jeg synes budskabet er så fint og smukt, og tegninger er også virkelig flotte! Det er sjældent jeg anmelder børnebøger, men denne synes jeg virkelig er god. Den er så fin og skrøbelig, men samtidig sjov så børnene også kan hygge sig, når de læser i den, eller får læst den højt, og så er det jo vigtigt med de fine illustrationer, så det ikke bliver for kedeligt.

En børnebog med et vigtigt budskab, som jeg virkelig kan anbefale til højtlæsningen inden sengetid.
Jeg er i hvert fald fan og jeg er også lidt rørt.





lørdag den 29. juli 2017

Kære depression #1


Min blog er mit fristed. Der hvor jeg kan skrive om lige præcis de ting, som jeg har lyst til. Når jeg har det rigtigt godt, men også når jeg har det dårligt. Sommetider skriver jeg ting ned, som jeg har brug for at komme af med, og dem vil jeg gerne dele med jer. Jeg synes alt for mange psykiske lidelser af tabubelagte, og jeg gør alt hvad jeg kan, for at være så åben som overhovedet muligt, omkring min egen personlige kamp. Disse indlæg kommer til at handle om mig.

Kære depression (eller hvad fuck jeg skal kalde dig)

Jeg ved godt at jeg ikke har en rigtig diagnose, og derfor ikke kan kalde det for en depression. Men det føles sådan, og det er sådan jeg bedst kan forklare det.
Gider du egentlig ikke snart forsvinde? Jeg har haft det elendigt de sidste mange uger, og det føles ikke som om det bliver bedre. Jeg håber. For fanden, hvor jeg håber. Hver eneste morgen, håber jeg at i dag, bliver det en fantastisk dag. Det bliver det bare ikke. Livet føles håbløst og alting er mørkt i mit sind. Overskuddet er på et minimum. Der er så mange ting jeg gerne vil. Læsningen især. Det piner mig, at jeg ikke kan koncentrere mig om at læse. Især på de allerværste dage. Lysten er der. Det er den. Men jeg kan ikke tage mig sammen. Når jeg endelig har lidt overskud, bruger jeg det på at skrive, for det er min helt egen verden, hvor jeg kan komme ud med det hele og glemme alt det dårlige.

I dag er en af de hårde dage. Jeg er alene hjemme. Angsten truer på livet løs og gør mig rastløs og rædselsslagen. Jeg er så bange for at dø. Hele tiden faktisk. Hov, var det et hint af smerte i mit hoved? Jeg har nok en tumor. Næh, var det lidt trykken for brystet? Jeg har nok en hjertefejl. Min krop er på overarbejde, sammen med min hjerne. Jeg er opmærksom på min krop hele tiden, og jeg forventer konstant at den stopper med at fungere.

De vil ikke hjælpe mig i psykiatrien. Min behandler har ferie, og jeg har først en tid om over fjorten dage. Jeg har ikke set hende i en måned, Måske endda længere. Da jeg ringede til akutvagten, ville de ikke hjælpe. "Dyrk noget motion" sagde de. Det er et godt råd til en som ikke tør forlade lejligheden. Virkelig godt.

Jeg doper mig. Konstant er jeg på beroligende medicin. Det føles som om jeg går rundt i en døs hele tiden, og ikke aner hvad der foregår omkring mig. Trætheden er ulidelig, og selvom jeg har det som om jeg kunne sove hvert sekund, tager det mig en evighed at falde i søvn. Jeg vågner tit om natten og er panikslagen. Det er kun blevet værre. Det hjælper ikke at jeg spæder til med alkohol, for at glemme hvor dårligt jeg har det. For at fjerne smerten.

Jeg tror man kan se det på mig. Eller, det ved jeg. Julie spørger tit, om det er Oxaøjne, kedafdetøjne eller træthedsøjne jeg har. Mit glimt i øjet er forsvundet sammen med min livslyst. Jeg fik for nyligt at vide at jeg ikke kæmper. Det gjorde mig så ked af det. Hvis jeg ikke kæmpede, havde jeg ikke været her endnu. Hver eneste dag er en kamp at komme igennem, og jeg gør ALT hvad jeg kan, for at få det bedre. Det er bare så svært, når man ikke får den hjælp man har brug for.

Men i det mindste har jeg mine venner: Vodka, barberbladet og Oxapax. Det er bare ikke ligefrem en holdbar løsning, og det gør mig mere ondt end godt.

Så, forbandede depression og lorteangst! Vil I ikke godt gå væk? Jeg vil gerne tilbage til livet igen snart. Jeg er så træt af at overleve. Jeg vil gerne leve.

Hilsen Luna.

Jeg ved godt at dette indlæg er lidt hårdt at læse. Det var også hårdt at skrive. Men hvis der bare sidder en enkelt person og tænker "Sådan har jeg det også. Hvor er det rart at jeg ikke er alene om det!" Så ved jeg, at jeg har gjort en lille bitte forskel. Jeg vil så gerne fortælle, at ingen er alene om de ting de føler. Der er næsten altid nogen, som har det på samme måde. Som Helse Matilde siger: Du er aldrig alene.